Kvalitetsgennemgang af din rengøring

Hos VTK tilbyder vi en kvalitetsgennemgang. For mange virksomheder kan det være svært at gennemskue rengøringskontrakten, eller at få defineret rengøringsopgaven overfor det personale som udfører opgaven. Det hjælper vi gerne med, og vi tilbyder dette til både kunder, men også til alle andre som ønsker denne service.  

I mange tilfælde har man som virksomhed stort fokus på prisen på rengøringsopgaven. Allerede her kan den manglende forventningsafstemning gå galt. Vi kigger i stedet på det samlede aspekt, og prøver at gennemskue HVORFOR, der måske ikke er gjort ordentligt rent. Er det fordi opgaven er misforstået af medarbejderen? Er vurderingen af behovet for rengøring forkert? Vi deltager gerne i dialogen med personale og evt. også i dialogen med rengøringsselskabet. 

I VTK tilbyder vi services som kontrol og gennemgang af jeres rengøringsløsning. Besøget følges op af en rapport, som beskriver hvilke områder der er kontrolleret og hvilke fejl og mangler der er fundet. Til sidst i rapporten udarbejdes en vurdering på hele det kontrollerede område. Vurderingen tager udgangspunkt i en visuel vurdering af det gennemgåede på en skala fra 1 til 6, som defineres således:

Samlet vurdering for visuel vurdering:  

5

Kvalitetsvurderingsskala:  

1: Meget utilfredsstillende

2: Utilfredsstillende

3: Ikke acceptabelt

4: Acceptabelt

5: Tilfredsstillende med få mangler

6: Meget tilfredsstillende med ingen eller meget få mangler

Sammenholdt med den visuelle vurdering af rengøringen, sammenholder vi også vurderingen med en såkaldt ATP måling. ATP findes i alle celler, og er i dette tilfælde et mål på mængden af organisk snavs. Høje ATP værdier indikerer grobund for bakteriel tilvækst. F.eks. har et par uvaskede hænder en normal ATP værdi på omkring 900, og for at man må håndtere levnedsmidler, skal værdien være under en ATP værdi på 15. ATP målinger er blevet anvendt inden for levnedsmiddelindustrien i årtier, og flere og flere anvender også denne metode inden for traditionel rengøring. ATP værdien måles med et engangsstik. Man svabrer området, som skal måles, og stikker prøvestikket i en måler. Resultatet kan aflæses efter 15 sekunder.

Vi oplever, at man i mange tilfælde faktisk kan have et visuelt rent område, men med en for høj ATP måling. I disse tilfælde går vi så ind og kigger på rengøringsmetoder, mopper og klude anvendt, maskiner anvendt og ikke mindst overdosering af rengøringsmidler.

En ATP måling er for mange en stor øjenåbner.

Vurderingen af acceptable ATP niveauer er forskellige fra situation til situation. Grænser for ATP niveau for f.eks. hospitalsrengøring defineres således:

0 – 25: Rent

26 – 50: Kræver observation og er acceptabelt

Over 50: Kræver handling og er uacceptabelt

Om I har egen rengøring eller entrerer med et rengøringsselskab, anbefaler vi at anvende rapporten til at have fokus på eventuelle problemstillinger via samarbejde og dialog med personalet og jeres rengøringsselskab.

Vores fagperson, Dorthe Kristiansen, som foretager kvalitetsgennemgangen af din rengøring, har over 20 års erfaring fra rengøringsbranchen via sit virke som ejer og stifter af rengøringsfirmaet Top Rengøring A/S, der var beliggende i Vejle indtil det blev solgt til Alliance+ i 2012.

Book møde

Scroll to Top