Diversey
Førende indenfor rengøring
Den amerikanske virksomhed Diversey blev grundlagt i 1923. De har altså mere end 95 års erfaring med rengørings- og hygiejneprodukter, og er en førende spiller inden for udvikling af rengøringsprodukter, rengøringsmaskiner og services. Gennem tiden har de stået bag en lang række innovative, bæredygtige og effektive rengøringsløsninger. Virksomheden leverer produkter til en lang række brancher, blandt andet sundhedssektoren, hotelbranchen, detailhandlen, rengøringsfirmaer og mange flere.
Tryghed i højsædet
Mantraet for dem er, at de vil levere løsninger, der gør kunderne trygge. Uanset om der er tale om tryghed i forhold til hygiejne og rengøring eller om tryghed i forhold til klima og miljø.
Rengøring og god hygiejne er essentiel for vores sundhed og trivsel, og det er en opgave, som de tager seriøst. Samtidig har de et stort fokus på bæredygtighed og arbejder fokuseret med at forbedre virksomhedens aftryk på klima og miljø.
Frem mod 2025 har Diversey blandt andet et mål om at reducere sit forbrug af energi, drivhusgasser og affald med 10 procent. Derudover skal der bruges fem procent mindre vand. Et af målene er at reducere mængden af materialer brugt til pakning og fragt, og at genbruge plastik.
Effektive rengøringsprodukter
Firmaet Diversey har et stort udvalg af rengøringsprodukter til et væld af forskellige formål. Du finder for eksempel rengøringsprodukter til opvask, tøjvask, gulvvask, universalrengøring, maskinopvask og mange andre produkter.
Produkterne er effektive og ofte også meget drøje i brug, så du får mest muligt for pengene og belaster klima og miljø mindst muligt.
Vigtigheden af god hygiejne og fyldestgørende rengøring har sjældent været vigtigere end i de tider, vi lever i nu. Derfor er det yderst aktuelt med Diverseys tilgang til rengøring. Hvor produkterne udvikles ud fra tanken om, at god hygiejne er livsnødvendig for vores sundhed.
Ecolabel og svanemærket
På flere af produkterne fra Diversey finder du enten svanemærket eller EU-blomsten ”Ecolabel”. Begge mærker betyder, at produktet lever op til en række strenge krav om kemikalier og miljøpåvirkning. For at få tildelt en af de to miljømærkninger, ser man på alle dele af produktet. Lige fra råvarer og produktion til brug og afskaffelse af produktet.
Søger du et produkt, der lever op til din branches særlige målsætninger inden for miljø, så er det altså en god idé at lede efter de Diversey-produkter, som bærer et af de to mærker. De laver også rengøringsprodukter, der består af 100 procent plantebaserede ingredienser. Det er et godt valg for dig, der ønsker veganske rengøringsprodukter.
Vælg Diversey med god samvittighed
Virksomheden har forpligtet sig til at overholde en række etiske retningslinjer, der gælder for alle medarbejdere og for hele virksomhedens produktion. For eksempel har Diversey et mål om at sikre en etisk forretning og forsyningskæde, ligesom de vil bekæmpe arbejdsskader blandt egne medarbejdere.
Diversey er altså en virksomhed, der ikke bare kæmper for god sundhed gennem rengøring og hygiejne, men også for en verden med et bedre miljø og klima samt glade og trygge mennesker.
På vores webshop kan du se et udvalg af produkter fra Diversey. Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Eller ring til din konsulent hvis du gerne vil have råd og vejledning.